B2B Salgskonsulent / Mødebooker

Er du vores næste kollega?

RR3D søger en skarp, ekstern B2B Salgskonsulent / mødebooker på deltid, som kan drive vores opsøgende salg og booke møder med beslutningstagere, primært i den danske maskin- og fremstillingsindustri.

Jobopslaget er lavet d. 10. juli 2026, og har ingen officiel udløbsdato.

Ekstern B2B Salgskonsulent / mødebooker på deltid til salg af digitale 3D- og videoløsninger.

RR3D søger en B2B Salgskonsulent / sælger på deltid, med teknisk flair for 3D-løsninger. 

RR3D søger en skarp, ekstern B2B Salgskonsulent / Sælger på deltid, som kan drive vores opsøgende salg og booke møder med beslutningstagere i den danske maskin- og fremstillingsindustri.

Din primære opgave bliver at opbygge og drive vores pipeline af nye B2B-emner. Vi har allerede defineret målgrupperne, men vi har brug for dit drive til at eksekvere:

  • Mødebooking og kold kanvas: Du tager den indledende kontakt (telefon, mail, LinkedIn) til potentielle kunder.
  • Behovsafdækning: Du præsenterer vores case-portefølje og afdækker, hvordan vores 3D-visualiseringer kan løse kundens konkrete flaskehalse i deres salgsproces.
  • Afholdelse af møder: Du afholder det indledende onlinemøde. Alt efter dit tekniske niveau kan Peter eller Victor (vores 3D-specialister) deltage på de dybe tekniske snakke, når CAD-filer og specifikationer skal vurderes.

Om dig:

Du har dokumenteret erfaring med opsøgende B2B-salg – meget gerne inden for industrien, teknisk udstyr, software eller rådgivende bureau-salg.

Hvis du i forvejen har berøring med eller et netværk i den danske maskin- og produktionsindustri, er det en massiv fordel.

Du forstår værdien af 3D-visualisering og 3D-animation – du behøver ikke være 3D-ekspert, men du skal kunne forstå kundens tekniske udfordringer og behov.

Du arbejder som ekstern konsulent/freelancer og styrer selv din tid og din indsats, selvstændig og struktureret.

Du taler og skriver dansk og engelsk.

Aflønningsmodel:

Efter aftale – vi er åbne for forskellige aflønningsmodeller, som enten kan være en provisionsmodel pr. lukket ordere eller en fast takst + mindre lukke-provision.